Fish

Greenland – A Coastal Economy

The Greenlandic economy depends on fishing as its main industry. Fisheries generate about one third of the revenue and more than one third of the total value added in the economy. In 2019, fish products accounted for more than 90 percent of Greenland’s exports. Fisheries as well as related industries and trade employ about 16 per cent of the total Greenlandic workforce. By comparison, the public sector employs 40 percent of the total workforce, and the mining industry employs less than 1 percent.

The catch is primarily prawns and Greenland halibut. Prawns dominate with almost half of the total catch, while the rest includes species such as Greenland halibut, cod, mackerel, and crab. Species such as lumpfish, and to a smaller degree salmon and char, are important to local fisheries culturally / seasonally.

Greenland’s fishing territory extends 200 nautical miles from the coast. Commercial fishing is divided into coastal (onshore) and pelagic (offshore) fishing, depending on the distance from shore and size of the vessel. Vessel types vary, from large factory trawlers to mid-size ships and dinghy boats, while ice fishing is taking place from snowmobiles and dog sleds. Whereas industrial trawlers dominate the prawn industry, fishing for Greenland halibut is done mainly from trawlers offshore, and mid-size ships and small boats inshore.

Responsible halibut fisheries in Greenland

Oceans North supports the Greenlandic efforts to establish responsible legislation and management of the fisheries. This applies both to the efforts of Naalakkersuisut to reform and rethink the legal basis for fisheries management, as well as the efforts from other actors in the fishing industry. Based on long-term sustainable principles, robust and focused legal and management systems will ensure healthy fish populations that can continue to sustain the wellbeing of local communities.

The current Greenland Fisheries Act was passed in 1996 and is in dire need of modernization. Several attempts at these reforms have been fruitless due to political disagreements and periodical instability.
The economic importance of fisheries to Greenland is obvious, especially the Greenland halibut and prawn fisheries. Our focus has been on the Greenland halibut fishery given its economic value, catch and quota levels relative to other targeted fisheries.

In 2017, Oceans North co-hosted a workshop in Ilulissat with all the major companies and organizations of the Greenland halibut fishery. The participants consisted of representatives from KNAPK, SQAPK, the Ministry of Fisheries Hunting and Agriculture, GFLK, the Greenland Institute of Natural Resources, Qaasuitsup Kommunia, Royal Greenland, and Halibut Greenland. All participants signed a Memorandum of Understanding (MoU) stressing the need for sustainable management of Greenland halibut to preserve this important fishery for future generations. The agreement served as a starting point for future dialogue on responsible fisheries between fishers, biologists, management, and industry with focus on sustainability and quality.

In 2019, Naalakkersuisut established a Fisheries Commission to prepare draft legislation for the much-needed modernization of the 1996 fisheries law and make recommendations to a sectoral plan for the fishing industry. Oceans North contributed to this by submitting recommendations to the Fisheries Commission in September 2020, with actionable items to achieve the principles in the MoU.

Oceans North will continue to support sustainable local fisheries in Greenland. This will benefit not just the Greenlandic economy, but also local communities, and the individual fishers and their families.

Read the Oceans North letter with recommendations to the Fisheries Commission. (PDF, EN)

Watch our short film “Securing the future of fishing: The importance of halibut to Greenlandic society”

Read our press release on Greenlandic fisheries.

To stay up to date on the work of Oceans North, please sign up below to receive our newsletter.

Kalaallit Nunaat – Aalisarneq tunngavigalugu aningaasaqarneq

Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera aalisakkanik tunisassiornermik pingaarnertut tunngaveqarpoq. Isertitat pingajorarterutaat, aningaasaqarnermilu ataatsimoortumik naleqarnerulersitsinerup pingajorarterutaat alisarnermit pilersinneqarput. Kalaallit Nunaata 2019-imi avammut niuernera 90 procentia aalisakkanit tunisassiaapput. Kalaallit Nunaanni sulisut tamarmiusut 16 procentiisa missaat aalisarnermik, aalisarnermullu attuumassuteqartumik inuussutissarsiornermik niuernermillu suliaqarput. Assersuutigigaanni, pisortat suliffeqarfiutaanni 40 procentit sulipput, aatsitassarsiornermilu 1 procent ataallugu sulisoqarpoq.

Raajat qalerallillu pingaarnertut pisarineqartarput. Pisat tamarmiusut affaat sinnilaarlugit raajanik aallaaveqarput, sinneri annerusumik qaleraliupput, saarulliit, avaleraasartuut aamma saattuat. Kulturimut / ukiup ilaani nipisaat, annikinnerusumillu kapisillit eqaluillu najukkani aalisarnermut pingaaruteqarput.

Kalaallit Nunaata aalisarnikkut oqartussaaffia sineriammit avammut 200 mile-uvoq. Aalisarnermik inuussutissarsiorneq sinerissamit qanoq ungasitsigiumi aalisarneq aalisariutillu angissusaa apeqqutaatillugu avinneqarsimavoq sinerissami aalisarnermiut (sinerissamut qanittumi) avataasiornermullu (avataani). Aalisariutit atorneqartut assigiinngillat, kilisaassuarnit suliffissuartalinniit aalisariutinut akunnattumik angissusilinnutt, umiatsiaaqqanullu, sikumilu aalisarnermi qamuteralaat qimussillu atorneqarlutik. Kilisaassuit raajarniarnermi atorneqarnerupput, avataanilu qaleralinniarneq kilisaatinit ingerlanneqarnerulluni sinerissamili qanittumi aalisarneq angallatinit akunnattunit umiatsiaararsortunillu ingerlanneqarluni.

Kalaallit Nunaanni akisussaassuseqartumik qaleralinniarneq

Aalisarnermut akisussaassuseqartumik inatsiseqalernissaq aqutsinissarlu kalaallinit sulissutigineqarnerat Oceans North-ip tapersersorpaa. Tapersersuineq tamanna Naalakkersuisut aalisarnermik aqutsinerup tunngavianik aaqqissuusseqqinniarnerannut isumaliutiginneqqinniarnerannullu kiisalu aalisakkanik nioqqutissiortut allat suliniuteqarnerannut tunngassuteqarpoq. Najukkani inuiaqatigiit atugarissaarnerat attassinnaaqqullugu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni inatsisitigut aqutsinikkullu patajaatsunik siumullu isigisunik aaqqissuussinikkut aalisagaqassutsip peqqissuunissaa qulakkeerneqassaaq.

Kalaallit Nunaanni Aalisarnermut inatsit atuuttoq 1996-imi atuutilersinneqarpoq nutarterneqartariaqartorujussuullunilu. Naalakkersuinikkut aaqqiagiinnginnerit piffissallu ilaanni allanngorarnerit pissutigalugit aaqqissuusseqqinniarnerigaluit iluatsinngitsoortarsimapput. Aalisarnerup Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranut qanoq isumaqartiginera erseqqissorujussuuvoq, pingaartumik qaleralinniarneq raajarniarnerlu. Siunertalimmik aalisarnernut allatut sanilliullugu qaleralinniarnerup aningaasaqarnikkut nalinga, kiisalu qaqinneqartartut pisassiissutillu inissisimanerat pissutigalugit qaleralinniarneq ukkatarivarput.

Suliffeqarfiit annerit kattuffiillu qaleralinniarnermik suliaqartut Ilulissani 2017-imi workshopertinneqarmata Oceans North qaaqqusisooqataavoq. KNAPK, SQAPK, Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik, GFLK, Pinngortitaleriffik, Qaasuitsup Kommunia, Royal Greenland, aamma Halibut Greenland peqataasoqarput Qaleralinniarnerup pingaruteqartup kinguaariinni tulliuttuni attanneqarnissaa siunertaralugu qaleralinnik piujuaannartitsisumik tunngaveqarluni aqutsinerup pisariaqartinneqarneranik erseqqissaasumik peqataasut tamarmik eqqaamassutissatut isumaqatigiissummik (aftalememorandum) atsiorput. Piujuaannartitsineq pitsaassuserlu pingaarnerutillugit akisussaassuseqartumik aalisarneq pillugu aalisartut, biologit, aqutsisoqarfiup suliffissuillu akornanni oqaloqatigiinnissaq isumaqatigiissummi tunngavigineqarpoq.

Aalisarnermut inatsisip 1996-imeersup nutarterneqarnissaanut pisariaqaqisup inatsisissatut siunnersuusiornermik aalisarnermullu tunngatillugu immikkoortumut pilersaarummut innersuussuteqarnissamik suliaqartussamik Naalakkersuisut Aalisarneq pillugu ataatsimiititaliarsuaq 2019-imi pilersippaat. Oceans North Aalisarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup septembari 2020-imi ataatsimiinneranut eqqaamasassatut isumaqatigiissummi tunngaviusut suliassartaannik naammassinninnissamut ilaqartumik iliuuseqartoqarnissaanik innersuussuteqarpoq.

Oceans North-ip Kalaallit Nunaanni sumiiffinni ataasiakkaani aalisarnerup piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaanik tapersersuinini attatissavaa. Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranut iluaqutaaginnassanngilaq, sumiiffinnulli ataasiakkaanut, aalisartunullu ataasiakkaanut ilaqutaannullu aamma iluaqutaassaaq.

Oceans North-ip Aalisarneq pillugu Ataatsimiiititaliarsuarmut innersuussutai atuakkit. (PDF, KL)

Naatsumik filmiliarput ”Aalisarnerup siunissaa qularnaatsoq: Qalerallip inuiaqatigiinnut kalaallinut pingaassusaa” takuuk

Kalaallit Nunaanni aalisarneq pillugu tusagassiorfinnut nalunaarutivut atuakkit.

Grønland – En fiskeribaseret økonomi

Den grønlandske økonomi er afhængig af fiskeriet som hovedindustri. Fiskeriet genererer omkring en tredjedel af indtægterne og mere end en tredjedel af den samlede værditilvækst i økonomien. I 2019 udgjorde fiskeriprodukter mere end 90 procent af Grønlands eksport. Fiskeriet samt tilknyttede erhverv og handel beskæftiger cirka 16 procent af den samlede grønlandske arbejdsstyrke. Til sammenligning beskæftiger den offentlige sektor 40 procent af den samlede arbejdsstyrke, og mineindustrien beskæftiger mindre end 1 procent.

Fangsten er primært rejer og hellefisk. Rejer dominerer med næsten halvdelen af den samlede fangst, mens resten omfatter arter som hellefisk, torsk, makrel, og krabber. Arter som stenbider, og i mindre grad laks og ørred, er vigtige for det lokalt fiskeri kulturelt / sæsonmæssigt.

Grønlands fiskeriområde strækker sig 200 sømil fra kysten. Kommercielt fiskeri er opdelt i kystfiskeri (indenskærs) og pelagisk (udenskærs) fiskeri, afhængigt af afstanden fra kysten og størrelsen af fartøjet. Fartøjstyper varierer, fra store fabrikstrawlere til mellemstore skibe og joller, mens der til isfiskeri benyttes snescootere og hundeslæder. Hvor industritrawlere dominerer rejeindustrien, fiskes hellefisk hovedsageligt fra trawlere udenskærs, og fra mellemstore skibe og små både indenskærs.

Ansvarligt hellefiskefiskeri i Grønland

Oceans North støtter de grønlandske bestræbelser på at etablere ansvarlig lovgivning og forvaltning af fiskeriet. Det gælder både for Naalakkersuisut’s bestræbelser på at reformere og gentænke grundlaget for fiskeriforvaltning, samt indsatsen fra andre aktører i fiskeindustrien. Baseret på langsigtede bæredygtige principper vil robuste og fremadrettede lovgivnings- og forvaltningssystemer sikre sunde fiskebestande, der fortsat kan opretholde lokalsamfundenes velfærd.

Den nuværende grønlandske fiskerilov blev vedtaget i 1996 og har et stort behov for at blive moderniseret. Adskillige forsøg på reformer har været frugtesløse på grund af politiske uoverensstemmelser og periodisk ustabilitet. Fiskeriets økonomiske betydning for Grønland er indlysende, særligt hellefisk- og rejefiskeriet. Vores fokus har været på hellefiskefiskeriet på grund af dets økonomiske værdi, fangst- og kvoteniveauer i forhold til andet målrettet fiskeri.

I 2017 var Oceans North medvært for en workshop i Ilulissat med alle de store virksomheder og organisationer indenfor hellefiskefiskeriet. Deltagerne bestod af repræsentanter fra KNAPK, SQAPK, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, GFLK, Grønlands Naturinstitut, Qaasuitsup Kommunia, Royal Greenland, og Halibut Greenland. Alle deltagere underskrev et aftalememorandum, der understregede behovet for bæredygtig forvaltning af hellefisk for at bevare dette vigtige fiskeri for fremtidige generationer. Aftalen tjente som udgangspunkt for den fremtidige dialog om ansvarligt fiskeri mellem fiskere, biologer, forvaltning, og industri med fokus på bæredygtighed og kvalitet.

I 2019 nedsatte Naalakkersuisut en Fiskerikommission, der skal udarbejde udkast til lovforslag til den hårdt tiltrængte modernisering af fiskeriloven fra 1996 og komme med anbefalinger til en sektorplan for fiskerisektoren. Oceans North bidrog til dette ved at fremsætte anbefalinger til Fiskerikommissionen i september 2020 med handlingsrettede elementer for at efterleve principperne i aftalememorandummet.

Oceans North vil fortsat støtte et bæredygtigt lokalt fiskeri i Grønland. Det vil ikke kun gavne den grønlandske økonomi, men også lokalsamfundene og de enkelte fiskere og deres familier.

Læs Oceans North’s brev med anbefalinger til Fiskerikommissionen. (PDF, DA)

Se vores kortfilm ”Sikring af fiskeriets fremtid: Hellefiskens betydning for det grønlandske samfund”

Læs vores pressemeddelelser om det grønlandske fiskeri.